Stephanie Siguenza – kendt fra ‘Årgang 0’, fortæller at hun har taget en stor beslutning.
‘Årgang 0’-stjernen Stephanie mistede i slutningen af 2022 sin svigermor, Annisette. Det bekræftede hun selv i et opslag på Instagram.
Ifølge SE og HØR kom dødsfaldet efter at Annisette tidligere i december faldt om med et hjertestop på den røde løber til et TV 2-arrangement.
Svigermoderens bortgang har givetvis vendt op ned på tilværelsen for Stephanie og kæresten Jeff. Det har faktisk også ført til, at Stephanie nu har valgt at droppe ud af sin nuværende uddannelse. Det skriver hun på sin Instagram.
“Jeg har den sidste måned gået med en lille ting.
Det kommer nok ikke som en overraskelse når jeg siger at Annisettes død har vendt op og ned på hele familiens liv.
Så meget som hele vores verden er faldet fra hinanden, så er der nogle ting hos mig som er faldet på plads,” skriver ‘Årgang 0’-stjernen i sit opslag og fortsætter:
“Jeg er derfor droppet ud af lærerstudiet. Hvilket har givet mig en del ro. Det var et studie jeg var glad for, men som ikke længere giver mening for mig eller som føles rigtig. Annisette var sygeplejerske med stort S, ligeledes er min egen mor. Derfor kan jeg mærke en interesse og en tiltrækning til at skulle følge i deres fodspor. Jeg har derfor besluttet at søge ind på sygeplejestudiet. Det er en beslutning som gør mig glad, det gør mig spændt og ikke mindst motiveret.”
Stephanie skal altså gå i både mors og svigermors fodspod.
Stort held og lykke til Stephanie!