Lørdag den 12. august sagde Andreas Odbjerg og Sabrina Ferguen ja til hinanden. Det afslørede parret på Instagram, hvor de også delte billeder fra den store dag.

1″2/08/2 bedste dag i mit liv,” skrev Andreas Odbjerg til en række billeder af ham og Sabrina fra bryllupsdagen. Ligeledes har Sabrina Ferguen delt en række billeder fra dagen, med teksten ‘Mit livs kærlighed’.

Parret blev forlovet juleaften tilbage i 2021, hvor Andreas Odbjerg var på knæ for kæresten.

“Andreas var nede på knæ juleaften, og jeg har aldrig set ham så nervøs før. Det var det nemmeste ja,” skrev Sabrina Ferguen dengang på Instagram.

Og nu har parret altså holdt deres livs kærlighedsfest.

På Instagram afslører Sabrina Ferguen nu flere detaljer fra festen. Blandt andet deler hun i en story på sin profil, et billede af maden fra dagen. Her deler hun et billede med en masse forskellige retter, hvor hun blandt andet tagger Simon Jul. Herudover har hun også lavet emojis med både det det danske flag og flaget fra Algeriet. Her har Sabrina nemlig også rødder.

Herunder kan du se et billede fra parrets bryllupsdag: