Snart bliver Lukas Graham og Rillo Schwartz forældre for tredje gang.
1, 2 og nu snart 3. Så mange børn bliver de inden længe i hjemmet hos den populære sanger.
Parret har afsløret de store nyheder på Instagram, med en sød video, hvor de fortæller deres to døtre, at de skal være storesøstre.
Lukas Graham fortæller døtrene Viola og Billie, at der ligger en baby inde i mors mave. Beskeden får pigerne til at bryde ud i jubel.
Læs også: Populær DR-vært siger stop: Har trukket på reserverne
De to storesøstre er syv og fire år.
“3. Mirakel ETA september 2024. Jeg er halvvejs i graviditeten. Jeg har det godt. Går i seng samtidig med pigerne de fleste dage. Glemmer ting. Flødeboller blir’ indtaget. Mine jeans skal snart skiftes ud med stretchy alternativer,” skriver Rillo Schwartz i opslaget til videoen, som du kan se nederst i artiklen.
Lukas Graham og Rillo har kendt hinanden siden de gik i folkeskole, og været kærester siden 2012. I 2021 blev de hemmeligt gift, ved et spontant bryllup.
Lukas Graham har haft stor succes både i Danmark og i udlandet. Han brød igennem i 2012 og har blandt andet storhittet med singlerne “7 Years” og “Love Someone”, som også har haft stor succes internationalt.
Læs også: Har du også undret dig? Nu giver Nikolaj Jacobsen svar
Den danske popgruppe Lukas Graham, anført af forsanger Lukas Forchhammer, har taget både Danmark og verden med storm siden deres gennembrud i 2012. Kendt for deres medrivende blanding af soul, funk og pop, har bandet opnået international anerkendelse med hits som “7 Years” og “Love Someone.”
“7 Years”, bandets mest kendte sang, blev en global succes og nåede top 10 på hitlister i over 35 lande, inklusiv USA, Storbritannien og Australien.
Du kan se den søde video fra Lukas og Rillo herunder: