Det er otte uger siden, at hun blev single – og nu har hun kastet sin kærlighed over den kendte rapper.

Gemma Owen, der er datter af fodboldlegenden Michael Owen, har kastet sin kærlighed over en ny fyr – otte uger efter, at hun gik fra sin ekskæreste Luca Bish.

LÆS OGSÅ: Efter hadefulde kommentarer: Nu reagerer Selena Gomez

Det skriver The Sun, der også skriver, at Gemma, der er blevet kendt for sin deltagelse i den britiske version af Love Island, har fundet sammen med rapper Bugzy Malone, hvis borgerlige navn er Aaron Davies.

19-årige Gemma og 23-årige Luca gik fra hinanden tilbage i november, hvilket var tre måneder efter, at de havde fundet sammen under Love Island.

Og ifølge The Sun, der har talt en af Gemmas venner, er hun nu faldet for den kendte rapper.

“Gemma og Aaron har været på et par dates i løbet af de seneste uger,” lyder det fra kilden.

“De har kun fortalt til deres nærmeste venner, at de dater, og de virker meget glade sammen.”

“Han er meget forelsket i hende og har gjort det klart for hende, hvordan han føler. Det hele er meget nyt og spændende for dem begge to, men de tager det med ro.”

Det var Gemma, der i november meldte ud, at hende og Luca havde valgt at gå hver til sit, selvom det kun var et par måneder efter, at de havde finde sammen.

Realitystjernen sagde også i denne forbindelse, at hun fandt det ‘vanskeligt’ i tiden, der fulgte, efter deres brud.

“I de seneste par uger, som det er tilfældet med ethvert brud, har det ikke været rart. Det er ikke en rar tid,” lød det fra hende ifølge The Sun.

LÆS OGSÅ: ‘Criminal Minds’-skuespiller deler lykkelig nyhed

“Men alt i alt, så har jeg det okay. Jeg kommer igennem det og holder mig optaget.”