Rumer Willis er mor til datteren Louetta.

Gennem en graviditet og fødsel, ændrer kroppen sig. Det betyder også, at man som kvinde efterfølgende, skal vænne sig til en ‘ny’ krop.

Blandt andet dét, har Rumer fokus på, i flere opslag på sin Instagram-profil.

I et af opslagene poserer hun helt nøgen og til billedet skriver hun en tekst med et særligt budskab.

“Min krop har skabt et menneske fra bunden af, og den føles lidt anderledes nu. Men hver dag er jeg i ærefrygt, når jeg ser min datter smile eller betragter hendes perfekte ansigt og små tæer, og hvordan hendes øjne lyser op, når hun vågner om morgenen og genkender mit ansigt. Hun er mit livs kærlighed,” skriver Rumer Willis til opslaget og fortsætter:

“Denne krop, som jeg har brugt så mange år på at forme og ændre til det, jeg troede var ønskeligt, er nu lidt blødere, rundere og anderledes. Og det er mere end okay; det er fantastisk, fordi jeg har fostret et menneske indeni den. Den lille skabning, som jeg elsker med en intensitet og undren, der vokser dag for dag.”

Rumer beskriver også, at hun er taknemlig for sin krop.

“Jeg ved, at min krop stadig justerer sig, men uanset hvilken form den ender med, er jeg taknemmelig for alt, hvad den har gjort og fortsat gør. I den fortsatte proces med transformation er jeg taknemmelig for hver eneste vending. Mine bryster er måske større og hænger lidt mere, men hvilken gave og privilegium, at de kan nære og give føde til min Lou. De fungerer også som en fantastisk pude, mens vi sover sammen. Mine hofter og mave, nu blødere og rundere, vugger min datter i sikkerhed, varme og kærlighed,” skriver hun og afslutter:

“Den mest dybtfølte skønhed, jeg nogensinde har følt i mig selv, kommer fra dagligt at huske på ikke at afvise disse dele af mig, men blot omfavne dem og give dem dyb taknemmelighed. Tak til det dejlige team hos @suryabymartha for at hjælpe mig med at tage et øjeblik til at passe på denne morkrop.”

Du kan se hele opslaget herunder: