Der er netop taget hul på et nyt år, hvilket giver anledning til at tage afsked med det gamle.

Nytåret giver for mange, anledning til at reflektere over året der gik og samtidig se frem mod året der nu kommer. Det har den populære tv-vært Christian Degn også gjort.

Han har nemlig taget afsked og sagt farvel til 2023, hvor han har set tilbage på alt året bragte. Samtidig ser han frem, for i 2024 venter også spændende ting. Det fortæller han på sin Instagram-profil.

“2023, du var langt udover det sædvanlige!,” lyder det fra Christian Degn i et opslag på Instagram, hvorefter han fortsætter:

“Vi købte hus. Og flyttede fra København til Randers. Jeg startede mit eget live talkshow i byen – med gæster udover det sædvanlige. Tak for opbakningen, Randers,” lyder det.

TV 2-værten ser også tilbage på, at 2023 også bød på et helt særligt program:

I”nden da lavede vi et følsomt TV-program om nedsat sædkvalitet. Ydmygt tak for den fantastiske opbakning fra alle sider. Det var overvældende ❤️ Vi var nervøse og spændte, før kameraet blev tændt, men er i dag bare mega glade for at få sat fokus på infertilitet. Tænk, at det er et af verdens største sygdomme for unge under 40. Så det var da fedt, at blive inviteret til møde med statsministeren på Marienborg for at tale om tabuet. Jeg øjner håb for bedre hjælp til næste generation,” skriver Christian Degn.

Han skriver også, at han i 2023 blandt andet fejrede 10 års jubilæum som DJ på Musik i Lejet, samt at han var vært på tv-programmerne Nybyggerne og Hjertegalla.

Derudover fortæller han om spændende nyheder i 2024.

“Og og og … så har jeg i årets slutning optaget 48 helt nye programmer (48!!!), der får premiere i 2024. Glæd jer … BIG TEASER,” lyder det.

Til slut understreger han, at familien er det allervigtigste.

“Mellem show og flyttekasser har der været det vigtigste: OS – Vagn, Trine og Christian ❤️ Et kæmpe kys og tak til dig, @trinejohstvammen for altid at være med, bakke op – og bare være mega sej! Uden dig havde 2023 på alle måder set anderledes ud,”

Du kan se opslaget herunder: