Tidligere på ugen blev Travis Barker, der danner par med Kourtney Kardashian, indlagt på et hospital med helbredsproblemer.

Efterfølgende er det kommet frem, at den kendte Blink 182-trommeslager var blevet indlagt, fordi han havde stærke smerter i bugspytkirtlen.

LÆS OGSÅ: Lindsay Lohan afslører lykkeligt nyt

Af denne grund var det også nødvendigt at køre ham fra et hospital til et andet med ambulance, fordi han ikke kunne få den behandling, han havde brug for på det første hospital.

Siden da har man ikke hørt specielt meget fra hverken Travis Barker eller Kourtney Kardashian, men nu har sidstnævnte dog valgt at åbne en smule op.

“Sikke en uhyggelig og følelsesladet uge, det har været,” lyder det fra Kourtney Kardashian i en story på det sociale medie Instagram.

“Vores helbred betyder alt, og nogle gange tager vi forgivet, hvor hurtigt det kan ændre sig,” lød det også fra hende.

Derudover har Travis Baker også fortalt, at han har fået fjernet en lille cyste i et sårbart område, hvilket medførte, at der blev påført skade omkring bugspytkirtlen.

LÆS OGSÅ: Nu bliver Amber Heard igen efterforsket

Hertil har han også forklaret, at han er færdig med sin behandling, og at han er i bedring, hvorfor det altså ikke tyder på, at det er noget, der har været alvorligt.