Nu er Emil Midé Erichsen tilbage i Danmark.
For fem dage siden kom der en opdatering fra Emil Midé Erichsen på Instagram.
På billedet han delte, lå han i en seng fra hospitalet. Rejsen med familien på Havana havde taget en uventet drejning, og Emil har bøvlet en del med sine bihuler.
“En genstridig bihulebetændelse nægter at slippe sit tag. Jeg er vant til havets tryk udefra, når vi dykker. Det kan trykudlignes væk. Men nu trykker det indefra og ud, og jeg kan ikke lette på kapslen og komme af med det. Det er faktisk drøntræls,” lød det i den forbindelse fra Emil.
Læs også: Kongehuset bekræfter: Vil blive offentliggjort i dag
Og desværre gik det ikke som håbet, så familien bestående af Emils hustru Louise og sønnerne, Rumle og Hugo, har nu været nødsaget til at afbryde rejsen i Caribien. Beskeden lød nemlig på, at der ikke var mere hjælp at hente i Caribien.
Heldigvis bliver det kun midlertidigt. Men for nu, er de altså tilbage i Danmark. Det deler Emil på Instagram.
“Vi er hjemme i Danmark. Mine muligheder for at blive behandlet i Caribien slap op, og i samråd med en bihuleekspert og vores forsikring, er det blevet besluttet at jeg skal opereres her hjemme, for det er ikke længere holdbart at gå rundt og være syg. Vores rejse har taget en noget uventet drejning, men eventyret er ikke slut, vi er bare taget på “ferie” i Danmark,” skriver Emil, som understreger at familien rejser tilbage til Havana, så snart hans bihuler tillader det.
Læs også: Afslører: TV 2-stjerne lever med kronisk sygdom
Det lyder dog ikke til, at Emil synes det er helt dårligt at gå en tur i København:
“Men lige nu føles det helt eksotisk at bevæger sig rundt i forårskøbenhavn, selvom her er piv koldt.
Jeg tænker at første stop bliver en durumrulle i Istedgade og en Classic i solen på Enghaveplads,” lyder det fra ham.
Vi ønsker Emil rigtig god bedring og fortsat god rejse, når tiden kommer dertil.