Elon Musk har flere gange gjort sig selv bemærket. Det gjorde han blandt andet, da han valgte at ryge hash i en podcast med Joe Rogan.
Til trods for, at han lignede en mand, der hyggede sig, da han tændte for sin joint, mens han blev interviewet af Joe Rogan, var det hele ikke godt.
LÆS OGSÅ: Kevin Spacey taber retssag: Skal betale gigantisk beløb
I en ny podcast afslører Tesla-ejeren nemlig, at det har medført, at han er blevet stoftestet af de amerikanske myndigheder.
Det fortæller han i en podcast med Nelk Boys og John Shahidi, hvor han går i dybden med, hvad det har haft af konsekvenser, at han røg hash sammen med Joe Roegan.
Tilbage i september 2018 valgte Elon Musk at ryge hash, mens han talte om Teslas planer om at skabe et fly. Videoen endte med at gå viralt, og det fik Teslas aktiekurs til at styrtdykke.
Han fortæller også, at myndighedernes reaktion var ‘temmelig vild’. Han driver nemlig SpaceX, som har en række lukrative kontrakt med de amerikanske myndigheder, hvorfor de valgte at teste ham for en række ulovlige stoffer.
LÆS OGSÅ: Konen går fra ham: Hitsanger har fået barn med en anden kvinde
Elon hævder desuden, at den egentlige drivkraft bag disse narkotikatests var hans SpaceX-konkurrenter, som angiveligt pressede de amerikanske myndigheder til at teste hans urin.