Nu skal Emil Midé Erichsen noget helt nyt.

Vi kender ham og familien fra TV 2 programmet ‘Kurs mod fjerne kyster’.

I tre år sejlede Emil og Theis Midé Erichsen verdenshavene tynde på Havana. Ofte kom far Mikkel Beha, mor Mariann og lillebror Alfred også på besøg ombord, hvor de sejlede med et stykke af vejen.

Familien har blandt andet også sejlet i både Danmark og Norge. Derudover er Emil også netop nu på eventyr ude i verden, denne gang sammen med sin hustru og parrets to sønner.

Og netop dét, at leve et anderledes liv, det er noget som interesserer Emil. Derfor er han nu også aktuel i podcasten ‘Drømmen om et andet liv’, som man kan høre på Podimo.

Det har Podimo ifølge SE & HØR oplyst i en pressemeddelelse.

Temaet i podcasten er hvilke overvejelser man gør sig, når man lægger en ny kurs for den retning man gerne vil i livet.

“Noget af det jeg er nysgerrig på, er at høre fra andre, som har taget aktive og bevidste valg for dem selv. Og hvad drømmen er for dem? Det kan også være et 8-16 job. Villa og vovse. Når det er et bevidst valg, så synes jeg det er spændende,” lyder det fra Emil om podcasten.

Du kan høre første afsnit af podcasten på Podimo den 27. februar.