Alex Vanopslagh skal betale tilbage, for at have brudt reglerne for dobbelt bolig i henholdsvis Struer og København.
Men 30.000 årligt er for lidt, lyder kritikken nu fra Enhedslisten mangeårig folketingmedlemmet, Søren Egge Rasmussen.
“For billigt sluppet,” skriver han på Twitter, hvor han beskylder Vanopslagh for at have fået en fordel på over et års gratis husleje til mindst 8.000 kroner om måneden, fordi den liberale partileder har fået tildelt en gratis folketingsbolig.
Søren Egge Rasmussen uddyber til BT, at han mener at reglerne for tilbagebetalingen af uretsmæssig brug af en folketingsbolig bør ændres.
“Der kunne godt stå, at der skal betales et månedligt beløb, hvis reglerne ikke overholdes,” uddyber han.
I to år og fem måneder, har den Liberal Aliance partiformand haft en gratis folketingslejlighed stillet til rådighed midt i København, fordi at han havde angivet, at han havde sin normale bolig i Struer.
Her har LA-formanden betalt ét års uberettiget støtte på 30.000 kroner tilbage, fordi Folketingets Administration vurderede, at han havde brudt Folketingets regler for de gratis lejligheder og den dobbelte husførelse.
Men værdien af, at Alex Vanopslagh har haft en lejlighed stillet til rådighed i stedet for selv at skulle betale husleje, er ifølge ekspert Bente Hagelund langt større.
“Det burde man strengt taget også betale tilbage, så det ikke kun er de 30.000 om året, men også noget, der svarer til den gevinst, han har haft ved ikke at betale husleje,” siger Hagelund, der er jurist med ekspertise i offentlig ret, til Information.
Alex har i den forbindelse skrevet under på en erklæring om, at han vil overholde reglerne, men han har gjort det modsatte.
Han har gentagende gange afvist, at han bevidst har snydt.
Hans egen forklaring har været, at han ikke havde læst reglerne.
“Jeg er en politiker, der går op i retsstaten, lov og orden og mådehold med borgernes penge. Så det er da en super pinlig sag for mig. Jeg er da monster træt af det, og jeg kan ikke gøre andet end at lægge mig fladt ned,” sagde han under valgkampen i et interview med B.T.s politiske kommentator Joachim B. Olsen.
Ingen regler om tilbagebetaling
Jøren Ullits, er lektor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet. Han vurderer, at både tilskuddet og værdien af den gratis bolig bør ses som en del af den samlede ordning.
Men det er desværre ikke helt ligetil, hvordan en tilbagebetaling skulle foregå, vurderer lektoren.
Fordi der er umiddelbart ikke regler for tilbagebetaling, hvis man som politiker uberettiget har fået stillet en folketingslejlighed til rådighed.
“Hvis man bliver mødt med et krav om at tilbagebetale et betydeligt beløb, som man må antage, der vil være tale om her, så må der være klarhed om det. Og som jeg kan se det, har Folketinget ikke vedtaget sådanne regler.”
Ifølge lektoren Jøren, kan sagen derfor give en anledning til at genbesøge reglerne:
“Nye regler opstår i kølvandet på nye problemstillinger, så det her er måske netop en anledning til at genbesøge området.”