Jamie Foxx har været omgærdet af en masse mystik, siden han i april måned blev indlagt på hospitalet. Der er ikke kommet noget offentligt ud omhandlende, hvad den populære skuespiller har af problemer.

Tidligere er det blevet noteret, at Jamie Foxx har en ‘medicinsk komplikation’, men det kan i virkeligheden dække over mange forskellige ting.

Jamie Foxx blev indlagt den 11. april. Ifølge magasinet People blev han behandlet på et medicinsk center i Georgia og gennemgik derefter flere tests.

På det tidspunkt afslørede Foxx’ datter, Corinne, på Instagram, at hendes far var i bedring takket være hurtig behandling og stor omsorg. Hun bad også om, at alle respekterede deres privatliv og takkede for alles støtte.

Jamie Foxx har nu endelig udtalt sig for første gang, siden hans indlæggelse.

Onsdag lagde han et opslag online på Instagram, hvor han skrev: “Jeg værdsætter al kærligheden! Jeg føler mig velsignet.”

Han takkede desuden Nick Cannon for at træde til som vært for FOX’s “Beat Shazam”.

Showet selv havde netop udsendt en erklæring, der fortalte, at ‘Beat Shazam’ havde været en fast bestanddel på FOX’s programplan i seks sæsoner.

FOX ønskede ikke at skuffe de mange fans af gameshowet, så Nick Cannon blev derfor tilbudt at træde til som gæstevært, mens Kelly Osbourne vil fungere som gæste-DJ.”

“Beat Shazam” havde premiere i 2017 og er produceret af Foxx sammen med Mark Burnett, Barry Poznick og Lauren Zalaznick. 

Showet indeholder to hold, der arbejder sammen om at identificere sange under programmet. I løbet af sidste runde skal et hold dyste mod Shazam-musikappen.