Det var langt mere omfattende end hun troede.
Blot få måneder efter fødslen af parrets anden barn, sønnen Harley, meddelte Jeanette Ottesen, at hende og Marco Loughran skulle skilles.
Det blev hurtigt afsløret, at årsagen til skilsmissen var, at Marco havde været utro.
I radioprogrammet ‘Skilsmissen‘ på Radio4 fortæller hun nu flere detaljer, fra den svære tid.
Uadtil virkede parret som det perfekte par, hvor alt var godt – men sådan var det langt fra.
Det fortæller Jeanette Ottesen i programmet.
Det hele gik i opløsning, da Marco ringede til Jeanette og fortalte hende, at han havde været hende utro. Det fik Jeanette til at undersøge sagen nærmere, og den grufulde sandhed gik op for hende – utroskabet var langt mere omfattende end hvad Marco sagde.
Marcos venner og bekendte kunne fortælle, at utroskabet ikke kun var én gang. En af Marcos kvindelige kolleger, fortalte også Jeanette helt ærligt om Marcos utroskab – kollegaen havde nemlig selv været sammen med Marco.
“Jeg finder ud af, at aftenen forinden blev han taget på fersk gerning med en anden kvinde. Men det var en anden kvinde end hende, han nævnte for mig i telefonen, så der er ikke noget, der giver mening,” fortæller den tidligere elitesvømmeren om situationen og fortsætter:
“Så finder jeg ud af, at der er hende, jeg taler i telefon med, og så er der hende, som Marco indrømmede, og så er der en masse, masse andre.”
Hun fortæller også, at der var rigtig mange mennesker involveret i det.
Det værste for Jeanette var dog, at utroskaben også stod på, mens hun var gravid.
“Der er simpelt hen så mange mennesker involveret i det her, at det er klamt. Og det værste ved det er, at han har gjort det, mens jeg har været gravid. Han har gjort det, mens vi er blevet gift,” siger hun og tilføjer, at han kunne have givet hende en kønssygdom, mens hun var gravid med parrets søn.
Jeanette Ottesen fortæller også, at utroskaben viste sig at have stået på, i alle 10 år, hvor de to dannede par.