Rapperen Kanye West må ikke bruge den sociale platform.
Rapperen Kanye West er blevet suspenderet fra Instagram i 24 timer efter at have svinet Kim Kardashian, Pete Davidson og Trevor Noah til på den sociale medieplatform. Det skriver Page Six.
En talsperson for Instagram fortalte, at rapperens seneste indlæg overtrådte virksomhedens politikker om hadefulde ytringer, mobning og chikane. Han kan nu ikke lave opslag, kommentere eller sende private beskeder i 24 timer.
Sitet bekræfter også, at hvis rapperen fortsætter med at overtræde politikkerne, vil virksomheden tage yderligere skridt.
Efter at gentagne gange have taget sigte på ekskonen Kim Kardashian og hendes kæreste, Pete Davidsoni løbet af de sidste adskillige uger, udtalte Kanye West i går, onsdag, en racistisk kommentar mod komiker og tv-værten Trevor Noah.
Kanye Wests offensive indlæg mod Trevor Noah kom som svar på, at komikeren diskuterede sin dynamik med Kim Kardashian og Pete Davidson på “The Daily Show”.
“Det, som hun [Kardashian] gennemgår, er skræmmende at se, og det sætter fokus på, hvad så mange kvinder går igennem, når de vælger at forlade,” sagde Trevor Noah i sin Comedy Central-serie.
Han sammenlignede Kanye Wests situation med Kim Kardashian med sin egen oplevelse af at være vidne til misbrug som barn. Han nævnte, at folk troede, at hans mor, Patricia, “overreagerede”, før hans stedfar skød hende i hovedet. (Patricia overlevede heldigvis mordforsøget.)
”Som samfund er vi nødt til at stille os selv spørgsmål. Har vi lyst til at stå ved siden af og se en bilulykke, når vi troede, vi så den komme?” sagde Trevor Noah i udsendelsen.
Nogle dage forinden delte Kanye West en vred video, hvor han beskyldte Kim Kardashian for med vilje at holde deres fire børn – North, 8, Saint, 6, Chicago, 4 og Psalm, 2 – væk fra ham.
Kim Kardashian afviste tidligere hans påstande og skrev på Instagram: “Vær venlig at stoppe med denne fortælling, du var her lige i morges og kørte børnene i skole.”
Kim Kardashian, som blev erklæret “lovligt single” tidligere på måneden, begyndte at date “Saturday Night Live”-stjernen Pete Davidson sidste efterår, efter hun ansøgte om skilsmisse fra Kanye West i februar 2021.