Han var især kendt som komiker, men gjorde sig også som både skuespiller, manuskriptforfatter og producer. Men nu er David A. Arnold gået bort.
Den kendte komiker David A. Arnold er afgået ved døden. Han blev 54 år. Det oplyses, at han døde af naturlige årsager.
LÆS OGSÅ: Tyrese Gibson skal betale stor sum i børnepenge
Det skriver flere amerikanske medier, herunder Deadline.
Familien har udtalt sig til Deadline. I denne udtalelse fortæller familien, at han døde fredfyldt i sit hjem onsdag i denne uge.
“Det er med dyb sorg, at vi kan bekræfte, at vores mand, far, bror og ven, David A. Arnold, alt for tidligt er gået bort. David døde fredfyldt i sit hjem i dag (onsdag, red.), og læger har vurderet, at han er død af naturlige årsager,” fortæller familien.
“Vi håber, I vil bede for vores familie og respektere vores privatliv i denne tid, for vi er alle chokerede og ødelagte over tabet,” fortsætter de.
Den kendte komiker var vild med, hvad han lavede. Derfor fortsatte han også med at gøre det helt frem til sin død.
Deadline skriver nemlig, at David A. Arnold var i gang med en turné, der skulle strække sig over fire måneder, da han døde. Han nåede at gennemføre tre af de planlagte shows på turneen.
LÆS OGSÅ: Drake og LeBron James sagsøgt
Ved sin død efterlader David A. Arnold sig sin kone, Julie L. Harkness, og sine to børn, Anna-Grace og Ashlyn.