Det er 18 års lykke, der for den tidligere ‘Danser med ulve’-stjerne er ved at være slut.
I hvert har stjernens kone, Christine Baumgartner, ifølge officielle kilder valgt at ansøge om skilsmisse.
Det er ligeledes blevet bekræftet af en repræsentant for Kevin Costner over for Fox News Digital.
Parret, der har været gift i 18 år, går derved fra hinanden. Ifølge repræsentanten for Kevin Costner ligger skilsmissen uden for Costners kontrol.
Repræsentanten anmoder om, at pressen og omgivelserne respekterer parrets privatliv. Og at de ligeledes sørger for, at Kevin, Christine og deres børn får ro i denne svære tid.
Kevin, der fejrede sin 68-års fødselsdag i januar, og Christine, der er 49, blev gift på Costners ranch i Aspen, Colorado, i september 2004.
Parret har tre børn sammen.
Kevin var tidligere gift med Cindy Silva i 16 år og har to døtre og en søn med hende, samt en søn med Bridget Rooney.
Tidligere i år modtog Costner en Golden Globe-pris for sin rolle som John Dutton i Paramounts “Yellowstone”, men han var ude af stand til at deltage i ceremonien på grund af oversvømmelser nær hans hjem i Californien.
Han modtog senere prisen med posten og fejrede det med sin familie derhjemme.