Nu gider Lasse Rimmer ikke mere.
Med en karriere, der spænder over flere årtier, har Lasse Rimmer etableret sig som en af Danmarks mest anerkendte stand-up komikere, samtidig med at han har bevæget sig ind i radio- og tv-verdenen som vært.
Blandt andet står han i spidsen for det populære TV 2-program ‘Stormester’. Han har også tidligere været en del af en lang række populære tv-programmer som Casper & Mandrilaftalen, JEOPARDY og Live fra Bremen.
Læs også: Savnet og sorgen er der endnu: Nu sætter TV 2-vært ord på
Derudover har han også været radiovært på blandt andet ‘Morgenhyrderne’ på Radio 100FM.
Privat danner han par med influencer Line Hoffmeyer, og er far til to døtre fra et tidligere forhold.
Som de fleste andre kendte- som ikke-kendte danskere, er han på de sociale medier. Men nu er der altså et af disse sociale medier, som Lasse Rimmer vil sige farvel til.
“Det er støt og roligt gået op for mig, at X/Twitter oftere gør debatter dummere og mere polariserede, end både debat og mennesker har godt af, og det er blevet tydeligere gennem årene, også i tiden før Musk tog over. Jeg har været på platformen i 15 år, i de første mange år bare for at skrive dumme jokes til de få, tidlige brugere fra Danmark,” skriver Lasse Rimmer på X og fortsætter:
Læs også: Holder Mette Frederiksens løfter? “Vi er helt på røven”
“Nu er stedet mere end nogensinde blevet et sted, hvor de fleste eskalerer døvt og unødvendigt, og hvor få gør sig den umage at lytte og samtale af et ærligt hjerte. Jeg har selv været en af de fleste i for mange sammenhænge, og jeg kan ikke lide den side af mig. Jeg stiger af her. Tak for halvandet årti.”
Det er støt og roligt gået op for mig, at X/Twitter oftere gør debatter dummere og mere polariserede, end både debat og mennesker har godt af, og det er blevet tydeligere gennem årene, også i tiden før Musk tog over. Jeg har været på platformen i 15 år, i de første mange år bare…
— Lasse Rimmer (@lasserimmer) April 25, 2024