Lasse Rimmer kan se frem til at skulle betale et anseeligt beløb tilbage i Skat.
I de kommende år skal komiker Lasse Rimmer stramme budgetbæltet.
Det afslørede han i podcasten ‘Elefanten i rummet’, hvor han sammen med medvært og komiker Andreas Bo diskuterede sin gæld til staten.
Ifølge Ekstra Bladet skylder han millioner i ubetalt Skat.
Lasse Rimmer forklarer, at gælden går 12 år tilbage, og at en tredjedel af den består af renter, der har hobet sig op over tid.
Læs også: Mads Steffensen løfter sløret: Der er mere på vej
Han understreger, at det aldrig har været hans intention at unddrage sig skattebetaling.
“Det er ikke et forsøg på at snyde i Skat. Det er mere et spørgsmål om min klodsethed,” siger han og anslår, at han har betalt omkring 70-80 procent af, hvad han burde have betalt.
Denne økonomiske situation vil ikke kun stramme hans budget de næste par år, men vil også påvirke hans langsigtede økonomiske planer.
Læs også: Deler nyt: Den 2. maj sker det for første gang for kong Frederik og dronning Mary
“Jeg står med intet, 15 år før jeg planlægger at gå på pension, men det er noget, vi må se på, når tiden kommer. Det er min egen skyld. Jeg burde have truffet klogere beslutninger,” siger han.
En bestemt ting ærgrer dog komikeren særligt, nu hvor han må tænke nøje over hver en udgift.
“Jeg synes, det er superærgerligt, at nu kommer jeg jo ikke til de næste tre år at have råd til streaming. Jeg har ikke råd til Viaplay, og nu ved jeg ikke, hvor jeg skal se ‘Luksusfælden’ henne. Jeg freaking elsker jo ‘Luksusfælden’, og det er der jo en grund til, viser det sig”, joker Lasse Rimmer
Lasse Rimmer forventer, at det vil tage mellem tre og fire år at afvikle gælden, hvilket han selv finder overkommeligt.
“Det er min egen skyld, og jeg er nødt til at ofre noget,” udtaler han i podcasten.
Han erkender, at han har levet over evne i mere end ti år og mener, at det er en fordel, hvis han kan betale sin gæld tilbage inden for tre til fire år.
Det skriver Ekstra Bladet