Mascha Vang gav nogle piger en mandag lidt ud over det sædvanlige.
Hun fangede nemlig en ‘enhjørning’ til dem.
De fleste forældre til piger ved, at der ofte er en periode, hvor enhjørninger er det fedeste. Men man finder jo som bekendt sjældent en i virkeligheden.
Medmindre man altså kender Mascha Vang, for så kan det rent faktisk godt lykkedes – næsten – at møde en rigtig enhjørning.
På sin Instagram-profil deler Mascha Vang et sødt opslag.
“Magisk Mandag. When life gives you lemons… Create a unicorn,” skriver Mascha Vang og fortsætter:
“I dag stod sol, måne og stjerner helt rigtigt, så jeg kunne fange den enhjørning som jeg havde lovet pigerne jeg kunne. Champagne kan jo give en magiske evner, som man kommer til at fortælle om, og det skal jo ikke hedde sig, at jeg ikke holder ord!,”
I opslaget kan man se en video med ‘enhjørningen’, som er datteren, Hollie Nolias pony, Allure.
Den har i dagens anledning fået farven manen i alle regnbuens farver, fået glimmer på pelsen og hovene, samt et fint horn sat i panden.
Mascha Vang slår også fast, at der er tale om farver til børn og glimmer til heste.
“*Det er hair chalk combs til børn, som går af med vand. Glitter på pels og guldglimt på hovene, er fra en hestebutik,” skriver Mascha Vang til slut i opslaget.