Nu deler statsminister Mette Frederiksen en række beskeder, som er sendt til hende privat på de sociale medier.
I et nyt opslag på de sociale medier vækker statsminister Mette Frederiksen nu opsigt. Her deler hun billeder af en række beskeder, som er sendt direkte til hende, på de sociale medier.
En af dem lyder således:
“Du er grim. Luderso. Klamme kost.”
Læs også: Rygterne tager til: Nu bryder Janni Ree tavsheden
Mens en anden lyder således:
“Hold kæft jeg håber på, du kommer til skade så vi slipper for at kigge på dit gamle grimme ansigt.”
Og en tredje lyder således:
“Verden bliver et bedre sted, når du kradser af. Klamme so.”
Og de tre beskeder er blot et lille udpluk af mange.
“Den hårde tone på de sociale medier er ikke noget nyt. Chikane, sexisme, skældsord, had og trusler. Det er desværre en del af hverdagen for mange af jer – og os. Det bekymrer mig. Dybt,” skriver Mette Frederiksen til opslaget, hvor hun har delt billederne af de hadefulde beskeder, hvorefter hun fortsætter:
“Vi har hørt om unge mennesker, der deltager i X Factor, og som modtager racistiske og hadefulde beskeder. Journalister, forskere og offentligt ansatte, som modtager trusler, når de passer deres arbejde. Sportsudøvere, der lægges for had. Politikere, der skal høre på nedsættende tale og usandheder.”
Mette Frederiksen fortæller også, at hun i den seneste tid har modtaget mange hadefulde beskeder, i et omfang som hun ikke har prøvet før. Hun fortæller også, at tonen er meget grov, og at hun godt ved, at man som statsminister skal være tykhudet.
Læs også: Peter Ingemann med trist melding: Nu er det slut
Men alligevel, så reagerer hun nu, da hun ikke mener den slags beskeder er på sin plads til nogen – uanset titel.
“Men der er ord og kommentarer, som er så voldsomme, at ingen skal finde sig i det. Uanset om man deltager i den offentlige debat eller blot passer sit arbejde,” skriver hun og fortsætter:
“Jeg deler her nogle af de kommentarer, jeg har modtaget. Måske andre har mod på at gøre det samme. Så vi får en nødvendig debat om, hvordan vi taler ordentligt til og om hinanden. Og så håber jeg, at vi alle vil gøre os mere umage.”
Mette Frederiksen skriver også, at flere har fortalt hende, at de holder sig fra at deltage i debatter på hendes profil, netop fordi tonen er så grov.
“Det er skadende for den demokratiske samtale. Og det går ganske enkelt ikke,” lyder det til slut fra Mette Frederiksen.
Du kan se hele opslaget herunder: