Nu fortæller Mette Sommer ærligt om den seneste tid.
Først medvirkede hun i ‘Bachelor’ i håbet om at finde kærligheden, og efterfølgende medvirkede hun i ‘Bachelorette’.
Det blev ikke i TV 2-programmerne hun fandt kærligheden, men heldigvis gik det sådan at hun fandt kærligheden efterfølgende og i dag er hun kærester med Kristian Kjær Lindegaard.
I øjeblikket rejser parret rundt sammen i New Zealand og nu Fransk Polynesien, men selvom man befinder sig i ualmindeligt smukke omgivelser, så behøver det hele ikke at være en dans på roser.
Mette Sommer har på sin Instagram-profil delt en længere opdatering fra parrets rejse, og her fortæller hun, at den seneste tid har været hård.
“Den seneste tid har været hård. Mest for mig. Jeg har virkelig døjet med hjemve og minus på rejselystkontoen, så det har resulteret i en masse tårer og modløshed. Vi var begge trætte efter New Zealand, fordi vi hver dag skulle planlægge rute og overnatning, så vi så rigtig meget frem til Fransk Polynesien. Men inden vi kunne sætte fødderne på båden, skulle vi lige et smut til øen Moorea, og her ramlede det lidt sammen for mig. Jeg var fuldkommen udmattet efter at have rejst i 2,5 måned,” skriver Mette Sommer ærligt.
Planen er nu, at parret skal sejle rundt i Fransk Polynesien den næste måned.
“Efter meget søvn, serier og ikke mindst give mig selv lov til at være ked af det og ikke have lyst til noget, er jeg mere end klar til at skulle sætte mig på en båd, kun pakke ud én gang og så bare kigge på vand, uden at skulle planlægge noget som helst den næste måned,” skriver Mette Sommer.
Hun skriver også i opslaget, at det er ‘irst world problem’, men at hun havde lovet sine følgere at dele de følelser som fulgte med på rejsen.
Du kan se hele opslaget herunder: