Den store gåde om fodboldstjernens forsvundne kæreste, er måske et skridt nærmere opklaring – 44 år senere.

I 15 år var Morten Olsen, 73, landstræner for Danmark.

Men han havde været en helt anden træner, hvis ikke han havde oplevet at miste sin kæreste under mystiske omstændigheder som 28-årig.

“Jeg synes stadig, der er håb, når man ikke har fundet Kris.”

Sådan lød det fra Morten Olsen, da Billed-Bladet besøgte ham i Belgien et år efter, at hans store kærlighed Marianne Kristine Egeberg forsvandt sporløst under sejlturen med færgen mellem Gedser og Travemünde i 1978.

Det store mysterie om fodboldstjernens 25-årige kæreste var overskriftstof i de danske medier i lang tid dengang – og det er det blevet igen.

Interessen er stadig stor og trækker nu overskrifter igen.

Hun var på vej hjem til Morten Olsen, da Marianne Kristine Egeberg forsvandt på færgen mellem Gedser og Travemünde. Teorierne gik først på, at hun var blevet bortført, men hun kan også være faldet overbord undervejs.

Forleden forsøgte TV 2-programmet ‘Som sunket i jorden’ at opklare, hvad der skete den skæbnesvangre junidag for 45 år siden.

Programmets vært Kristian Bech, fandt ud af, at en kvinde var skyllet i land i Østtyskland et par måneder senere, men det lykkedes ikke med at identificere vedkommende.

Så Morten Olsen, som ikke ønskede at deltage i programmet, må stadigvæk leve i uvisheden om sin gamle kærlighed, som han skulle have været gift med kun et halvt år efter hendes pludselige forsvinden.

Ændrede kurs

Siden da, er Morten Olsen kommet videre med sit liv. Han blev nemlig landsholdsanfører og giftede sig med den belgiske Mireille og blev landstræner for Danmark gennem hele 15 år.

I den periode blev tankerne og snakken om Kris, som kæresten fra Falster blev kaldt, skubbet langt væk.

Efter pensioneringen fra fodboldverdenen fortæller Morten Olsen lidt om, hvordan uvisheden havde været med til at ændre den unge sygsjællænder.

“De valg, man foretager som menneske, som fodboldspiller og som træner er præget af mange ting.”

“For mig har det naturligvis været min baggrund og opvækst her i Vordingborg. Men der er ting i menneskers liv, som kan ændre dit sind og din vej.”

“At miste en person ændrer noget i indstillingen til mange ting. Det gør det nok for mange mennesker.”

“Når folk mister deres forældre i en tidlig alder, har det har også en vis indflydelse på deres aktuelle livsgang eller senere i deres liv,” Fortalte Morten Olsen i et interview med DR.

Ændrede sig

Historien fra belgisk fodbold dengang i 1978 løs, at Morten Olsen gik i benhård træning, efter at hans liv pludseligt blev vendt op og ned den sommer.

“På tidspunktet for den hændelse, hvor jeg mistede, var jeg nok lidt usikker som menneske og som spiller, og der sker så noget, der gør, at jeg forandrer indstillingen til livet, til arbejdet og til min sportsgren.”

“Sådan at man siger: Nu kan det også være lige meget.”

“Det er sådanne ting i livet, der umiddelbart kan virke negativt, men som så omvendt virker – ikke positivt, det er et forkert ord i denne sammenhæng – men anderledes.”

“At man reagerer anderledes på ting i livet, end man gjorde i forvejen,” fortalte Olsen.

“Jeg ved ikke, om jeg var blevet den spiller og træner, jeg har været, hvis det ikke var for den hændelse. Det var vejledning.”

“Det, der skete, var personlig vejledning for mig,” forklarede den tidligere landstræner, der stadig bor i Belgien med sin belgiske kone, men samtidig har et hus med udsigt over havnen i hans barndomsby, Vordingborg.