I lang tid har der været rygter om, at der er drama mellem Victoria Beckham og konen til hendes søn, Nicola Peltz.
Hidtil har der været ganske stille fra Brooklyn og Nicola, men nu har det nygifte par valgt at tale ud om de mange rygter.
LÆS OGSÅ: Myndigheder med ny konklusion i Alec Baldwin-skudsag
Det sker i et nyt interview med det amerikanske medie Variety.
Både Nicola og Brooklyn benægter i dette interview, at der skulle være hverken drama eller stridigheder i familien.
Dog siger førstnævnte, at hun tror, at hun ved, hvad der har ført til, at de mange rygter er blevet sat i gang.
Da parret blev gift i april, var Nicola iført en dyr kjole fra Valentino Couture. Det er naturligvis ikke et problem – hvis altså ikke, at det havde været planen, at hun skulle have været iført en kjole, der var designet af svigermor.
“Jeg havde tænkt mig det, og jeg ville virkelig gerne, men et par måneder inde i processen, gik det op for hende, at hendes syværksted ikke kunne lave den.”
“Hun sagde ikke, at jeg ikke måtte have den på, og jeg sagde ikke, at jeg ikke ville have den på,” siger Nicola Peltz til Variety.
LÆS OGSÅ: Amber Heard overrasker forud for ankesag
Til trods for dette, er der altså ingen, der er sure på hinanden i familien, lyder det fra både Brooklyn og Nicola.