Nu er der overraskende nyt.
Gør dig klar til et nyt parti på stemmesedlen.
Lars Boje Mathiesen, den tidligere formand for Nye Borgerlige og nu løsgænger i Folketinget, har annonceret, at han vil stifte et nyt politisk parti.
Efter måneder med spekulationer og flere varslinger har han nu taget skridtet videre og deler sine planer om at præsentere partiet senest efter sommerferien i august.
I et nyligt opslag på Facebook, udtaler Mathiesen, at han mener der er behov for nye kræfter i dansk politik.
Læs også: Til stor skuffelse: William og Kate bryder særlig tradition
“Danskerne fortjener et parti, som har modet og viljen til at tage de nødvendige opgør med det politiske magtsystem, som ikke længere arbejder for befolkningen, men mest for deres egne interesser,” skriver han.
Hans politiske rejse tog en dramatisk vending i marts 2023, da han blev afsat som formand for Nye Borgerlige og efterfølgende ekskluderet på grund af uenighed om økonomiske vilkår så som lønninger. Siden da har han fungeret som løsgænger og har flere gange luftet tanken om at danne sit eget parti.
For at blive opstillingsberettiget skal det nye parti, hvis navn endnu venter på godkendelse fra valgnævnet, samle 20.195 underskrifter i form af vælgererklæringer.
Selvom Boje Mathiesen i øjeblikket har en plads i Folketinget, kræver et nyt parti stadig vælgeropbakning for at kunne opstilles ved næste valg.
Læs også: Efter 10 år med Badehotellet: Først nu er det afsløret
Mathiesen har opnået bemærkelsesværdig popularitet på sociale medier, især på Facebook, hvor han ifølge Common Consultancy havde flere interaktioner end nogen anden dansk politiker i 2023, kun overgået af statsministeren.
Partiets specifikke politiske platform og yderligere medlemmer af det initierende team er endnu ikke offentliggjort, men Mathiesen bruger formuleringer som ‘vi’ og ‘os’, hvilket antyder, at han ikke er alene om projektet.
Ved valget i 2022 modtog Mathiesen 11.150 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds.