Skuespiller Anne Heche var for nylig involveret i en alvorlig trafikulykke. Nu lyder det, at politiet mistænker, at hun var påvirket af alkohol.
Politiet i Los Angeles mener, at skuespiller Anne Heche var påvirket af stoffer og/eller alkohol, da hun først kørte ind i en garage og dernæst et hus, hvilket antændte en stor brand.
LÆS OGSÅ: Kevin Spacey taber retssag: Skal betale gigantisk beløb
Det skriver det amerikanske medie TMZ.
Ifølge mediet har politiet fået en retskendelse, der giver dem lov til at tage en prøve af Anne Heches blod.
Resultatet af blodprøverne er ikke blevet offentliggjort, men TMZ mener at vide, at politiet er af den opfattelse, at hun var beruset, da hun kørte galt.
Inden det bliver muligt at konkludere dette, kan der dog gå flere uger, da politiet i Los Angeles først skal have svar på deres prøver.
Det lyder dog, at politiet har planer om at overdrage sagen til byens anklagemyndighed, der kan køre sagens som flugtbilisme. Inden hun kørte ind i huset, ramte hun nemlig en garage, som hun kørte væk fra.
Herefter kørte hun sin Mini Cooper ind i et nærliggende hus, hvilket endte med at tænde en stor brand. Det kan ikke udelukkes, at hun også har ramt andre genstande, før hun kørte galt.
LÆS OGSÅ: Efter viral podcast: Elon Musk blev stoftestet af myndighederne
På et billede, der blev taget af Anne Hece kort før hun kørte galt, kan man se, at hun har, hvad der ser ud til at være en flaske med spiritus stående i sin kopholder i bilen.