Mandag formiddag tog en tidligere realitydeltager plads på anklagebænken ved Retten i Glostrup – tiltalt for vold og trusler mod en kvinde.

En tidligere relitydeltager tager mandag plads på anklagebænken ved Retten i Glostrup, tiltalt for vold. Han har angiveligt slået, sparket og truet en kvinde med kniv.

Her ved Retten i Glostrup er en tidligere kendt dansk realitydeltager altså blevet idømt tre måneders fængsel for vold og trusler.

Retten fandt den tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, og han er altså blevet dømt for vold og trusler.

Sagens dommer og to domsmænd var alle enige i, at tiltalte var skyldig i anklagerne.

Den tiltalte valgte efter en kort samtale med sin forsvarer at anke dommen til frifindelse i Østre Landsret.

Dermed skal sagen også behandles ved landsretten, hvor den endelige dom vil falde.

“Sagen er også straks anket til frifindelse”, lød det fra forsvaren.

Dommeren forklarer, at de har tilsidesat tiltaltes forklaring, som de altså ikke finder troværdig.

Straffen på tre måneder er blevet givet ud fra en vurdering af de få skader, som den forurttede havde.

Det er en ubetinget dom, og straffen skal altså afsones.

– Der skal noget helt særligt til, at gøre straffen betinget, når det er en gentagelsesdom – og det finder vi ikke i denne sag, lyder det fra dommeren.

Tiltalte er kendt skyldig ifølge tiltalerne mod ham.

De finder den forurettede kvindes forklaring troværdig, og ligger derudover også underboens forklaring til grund for dommen.

Ifølge anklageren skal den tidligere realitydeltager straffes med 60 dages fængsel.

Ifølge paragraf 247 skal straffen herefter sættes op med 50%, og det løber dermed op i 90 dage.

Derudover mener anklageren, at han også skal idømmes 30 dages fængsel for truslen med kniv.

– Altså løber vi op i en samlet fængselsdom på 3 til 4 måneder, fortæller anklageren.

Tidligere dømt

Han er tidligere blevet dømt for vold to gange. Et enkelt tilfælde tilbage i 2018, hvor den tiltalte blev idømt en betinget fængseldom på 20 dage.

I 2020 blev manden også dømt for vold. Her blev han idømt fængsel i 40 dage.

Erstatningskrav

Det bliver forklareret, at forurettede stadig lider under skaderne. Hun er i dag i behandling og lider økonomisk last.

Der er derfor et krav om svie og smerte. Forurettede går blandt andet til psykolog behandling grundet episoden.

Erstatningskravet ender på cirka 539.000 kroner.

Anklager har svært ved at se forbindelsen til sagen, og han sætter specielt spørgsmålstegn til det yderst høje beløb.

Dommeren mener ikke, at der en årsagssammenhæng, og kravet bliver ikke behandlet i retten i dag.