For cirka et år siden tog Christopher kontakt til Byd Physique-coachen Daniel Risgaard. Der sagde han cirka: “Jeg skal have hovedrollen i en Netflix-film, og jeg skal være hakket om ti uger.”
Herefter gik det hurtigt fra syv-retters-menuer til kød og grøntsager samt hård træning, og det kan tydeligt ses på den danske popsanger.
Han har fået en overkrop, der er mere veltrænet end de fleste andres. Til alles glæde bliver den nu fremvist på det sociale medie Instagram.
Her har Christophers coach delt et opslag, hvori man kan se billeder fra hele forløbet og naturligvis også resultatet, som formentlig vil få mange til at savle.
“Jeg tror mange, der ser folk med succes har en forudantagelse, at personen har fået tingene foræret. Hvertfald NOGET foræret… At de har bedre kår end andre… Not this guy. Vi kom i mål, godt hakket i bund, og dejligt benet i ansigtet, perfekt til rollen,” lyder det blandt andet i opslaget, som fortsætter:
“Jeg var så heldig at få lov at se det færdige resultat af filmen, for en lille måned-tid siden.. og lige så meget, som det måske er lidt unfair for os andre… fordi Chris har stemmen, kæben & de gyldne lokker… så viste det sig kr*ftedme også at han var en god skuespiller.”
Du kan se resultatet af den benhårde træning på billede nr. 8 i opslaget herunder.
Filmen, som har fået hovedrollen i, hedder ‘A BEAUTIFUL LIFE’.
Den får premiere den 1. juni på Netflix.