Vi kender især Silas Holst fra ‘Vild med dans’, hvor han i mange år har været en fast del blandt de professionelle dansere.
Men tilbage i november 2021 meddelte han, at han havde danset for sidste gang i det populære danse-program.
Silas Holst meddelte dengang, at han blandt andet trak sig fra programmet, da han oplevede mange hadbeskeder på sociale medier. Og det var for meget for den ellers populære danser.
Det skriver HER & NU.
Nu fortæller Silas, at det faktisk har betydet meget, at han ikke længere er med i programmet. Han oplever nemlig nu, betydeligt færre hadbeskeder i indbakken.
“Det er stilnet meget af, efter jeg har valgt den efterårssæson (Vild med dans, red.) fra,” Lyder det fra Silas Holst til bladet.
Silas Holst vil derfor heller ikke være at finde blandt de professionelle dansere i år, når TV 2 slår op for den 20. sæson af Vild med dans til efteråret.
Det samme gælder Michael Olesen, der for nyligt delte, at han ikke var blevet tilbudt en plads i dette års program.
“Jeg modtog desværre et af de største ØV telefonopkald i dag jeg nogensinde har fået, da jeg fik og vide at der ikke var plads til mig i år på VMD-holdet!,” lød det fra Michael Olesen på sin Instagram-profil.
Vild med dans får premiere fredag den 22. september kl. 20.00.