I øjeblikket er Sussi særdeles glad.
For et år siden sov Leo ind, efter længere tids sygdom. Sammen har Sussi og Leo turneret Danmark rundt, hvor de gennem fem årtier spillede op til dans og fest.
Sussi spiller stadig, i dag hedder bandet ‘Sussi og drengene’.
I et interview med Nordjyske deler hun nu en lykkelig nyhed. Hun har nemlig fundet kærligheden på ny.
Sussis nye kærlighed er ti år yngre end hende, og han er ostemand, fortæller hun til avisen.
“Det er vidunderligt. Der er så mange følelser, jeg ikke kunne huske. Og det vilde af det er, at han er lige så forelsket i mig, som jeg er i ham, og han har ikke noget imod at sende masser af hjerter og sige “jeg elsker dig” – alt det, der var så svært for Leo, og ååh, det kan jeg godt lide,” fortæller Sussi om sin nye kærlighed.
Sussi og Leo dannede par i 50 år, inden han sidste år gik bort.
På blandt andet sin Instagram-profil deler Sussi ud af livet efter Leo, hvor hun deler glimt fra sit liv. Her deler hun også nogle gange billeder af Leo, hvor hun mindes ham.