Nu har parret budt deres første barn velkommen.
TV 2 har i flere år haft stor succes med deres program ‘Sommerdrømme’. Her følger man en række par, der får til opgave at skabe deres eget sommerhus, hvorefter det bliver bedømt af et dommerpar.
Det par, der har størst succes med at imponere de to dommere og seerne, ender med at vinde deres eget sommerhus.
Rigtig mange danskere har fulgt med i alle sæsoner af det populære program. Derfor er der også mange danskere, der har stiftet bekendtskab med kæresteparret Laura Emilie Thomsen og Isse Dahir.
De tilbragte tilbage i 2019 en del tid på Dakotavej i Hvide Sande, hvor de satte deres helt eget præg på et sommerhus i området. Det blev optaget og vist på TV 2 året efter, hvor de mange seere derfor kunne stifte bekendtskab med dem.
Det var ikke Laura Emilie Thomsen og Isse Dahir, der endte med at vinde deres sommerhus, men nu har de til gengæld fået noget andet at smile over.
I et opslag på det sociale medie Instagram afslører parret, at de er blevet forældre. De afslører endvidere, at der er tale om en lille pige.
“Den smukkeste lille fisk, som kom flyvende på årets første forårsdag, skriver Laura Emilie i sit opslag.
I dette opslag har hun også delt en video, hvor hun viser den lille pige, som hun og Isse Dahir er blevet forældre til.
Det er et par uger siden, at de kunne byde den lille guldklump velkommen til verden. Heldigvis går det hele godt, og parret har også fundet ud af, hvad deres datter skal hedde.
Til HER&NU fortæller Laura Emilie Thomsen, at de har besluttet sig for, at hun skal hedde Uma. Desuden siger hun, at det har været en stor omvæltning at blive forældre, men at de alle tre har det godt.